2002-07-31

Intet er umuligt på Center of Excellence

Maybach kundecenter har åbnet Den 31. juli åbnede DaimlerChrysler-koncernen dørene til kundecentret for den ny-gamle luksusbil Maybach -- Center of Excellence. Centret er et tydeligt eksempel på den unikke servicefilosofi som Maybach følger. En Maybachkunde skal have uovertruffen kundepleje, og alle individuelle krav skal kunne imødekommes af de specialtrænede medarbejdere. Både i kundepleje og produktion.

I Center of Excellence bliver man budt velkommen af en Personal Liaison Manager (PLM), som er kundens egen, personlige konsulent. Ved køb af en Maybach bliver en PLM automatisk stillet til rådighed døgnet rundt. Telefonnummeret til denne PLM er allerede forprogrammeret i bilens telefon ved leveringen. Derefter står den personlige assistent til rådighed, både når det drejer sig om bilen og andre ønsker, som kunderne kan tænkes have. Der er i alt cirka 40 Personal Liaison Managers ansat ved Center of Excellence. Alle er håndplukkede i de lande som har et Maybach Center, og derefter har de fået en omfattende specialuddannelse. De taler flere sprog flydende, er bekendt med kundernes livsstil og har forståelse for deres krav. 

Center of Excellence og Maybach Studio ligger ved den nybyggede Maybachfabrik i Sindelfingen syd for Stuttgart, hvilket må siges at være den ideelle placering for at kunne diskutere kundernes ønsker i detaljer. Forskellige eksperter fra produktionen kan omgående kaldes til og deltage i diskussionerne med kunderne om, hvordan deres Maybach skal se ud. Derefter sørger eksperterne for, at kundernes ønsker bliver opfyldt. Og kan man ikke personligt komme til Center of Excellence kan man alligevel komme i direkte kontakt med dem ved hjælp af videokonference fra alle Maybach salgscenter verden over. 

Fabrikken i Sindelfingen har produceret biler i luksusklassen i mange årtier. Den ekspertise, som søsterproduktet Mercedes-Benz har skabt, kan Center of Excellence selvfølgelig udnytte. De mest erfarne og bedste medarbejdere fra forskellige afdelinger i Sindelfingen er specielt udvalgt til produktionsteamet for den ny Maybach. Arbejdet er en symbiose mellem genuint håndværk og højteknologisk produktion.

Center of Excellence er delt i tre afdelinger: en for præsentation og rådgivning; en for kommunikation og catering samt en for selve bilens levering, også kaldet The Magic Point. Der står altid en Maybach 57 og en Maybach 62 udstillet på et roterende podium i lokalet samt to af samme model tilgængelige for prøvekørsler. Selvfølgelig er alt originalt materiale samt det ekstraudstyr, som man kan vælge, også tilgængeligt, således at hver kunde kan få et autentisk og detaljeret indtryk af hvordan lige præcis hans Maybach kommer til at se ud. 

 

For yderligere information:
Sverker Dahl
Tlf. 3378 5664
E-mail: sverker.dahl@daimlerchrysler.com