2008-04-03

Mercedes-Benz lancerer magasinet Transport i Danmark: Nyt magasin til topchefer og truckere

I disse uger lancerer Mercedes-Benz sit nye magasin Transport i Danmark. Den internationale udgave af magasinet har høstet flere priser for sit flotte layout og gode miks af redaktionelt stof og fakta. Målet er det samme med den danske udgave, som primært er målrettet beslutningstagere i transportbranchen, men også har fokus på truckerne og varevognschaufførerne ude på vejene.

Lækre farvefotos af lirede varevogne i højeste klasse, spændende historier fra livet på danske arbejdspladser og landeveje samt fakta om de allernyeste teknologiske landvindinger fra verdens største producent af lastbiler. Det er nogle af eksemplerne på, hvad der er i vente for læserne af det nye Mercedes-Benz-magasin Transport, der lanceres i Danmark i disse uger. 
Magasinet vil udkomme i 9000 eksemplarer tre gange om året og er primært målrettet eksisterende og potentielle Mercedes-kunder, hvad enten de er chefer i transportbranchen eller Mercedes-truckere på landevejene.

Brand Manager hos Mercedes-Benz erhvervskøretøjer, Mikael Meyer, siger:
”Vi glæder os til at give vores kunder og interessenter et indblik i en verden af førsteklasses køretøjer. Varevogne og lastbiler er meget mere end praktiske transportmidler. De er mange danskeres primære arbejdsplads, og der stilles med god grund høje krav til standarderne for sikkerhed, køreglæde og miljørigtighed. Mange af nutidens teknologiske landvindinger gøres netop på området for erhvervskøretøjer og overføres først senere til personbiler. Med det nye magasin er man godt underholdt samtidig med, at man får indblik i de allernyeste teknologiske landvindinger fra en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer.”

800.000 læser Transport

Transport har allerede haft stor succes internationalt og har blandt andet vundet den prestigefyldte BCP-award (Best of Corporate Publishing) i 2006. Magasinet har ca. 800.000 læsere i en række forskellige lande som eksempelvis Sydafrika, Rusland, Sverige og nu også Danmark, som bliver det trettende land i rækken, der laver en national udgave af magasinet.
”Det er klart, at vi naturligvis vil kigge den internationale udgave af magasinet over skulderen, men det er bestemt vores ambition at lave et magasin, der er specielt målrettet det danske publikum. Og det er ikke gjort blot ved at lave en dansk oversættelse,” siger Mikael Meyer og fortsætter:
”Selvom der er mange lighedspunkter mellem vores kunder over grænserne, er der også mange lokale og regionale traditioner og forhold, man skal tage højde for, når man skriver til chauffører og beslutningstagere i transportbranchen. Det er netop der, de sjove, interessante og nærværende historier ligger, så derfor vil vi satse stærkt på de nationale historier, som de danske læsere kan relatere sig til.”

 

For yderligere info:
Mikael Meyer, Brand Manager, Mercedes-Benz erhvervskøretøjer
Telefon: 3378 5434 / 6023 9076
Email: mikael.meyer@daimler.com