2009-04-08

Daimler (Mercedes-Benz) støtter op om klimakonferencen COP 15 i København

Stuttgart/København – Daimler AG (Mercedes-Benz) er blevet udvalgt til at støtte op om klimakonferencen i København med en flåde bestående af specielt energieffektive personbiler, minivans og busser. Konferencen finder sted den 7. til 18. december 2009.

Virksomheden stiller i alt 43 energieffektive køretøjer til rådighed for transport af deltagerne ved konferencen. Køretøjerne repræsenterer en bred vifte af drivliner fra forbrændingsmotorer over hybridmodeller til brændstofceller.

Dr. Dieter Zetsche, formand for bestyrelsen i Daimler AG og øverste chef for Mercedes-Benz Cars udtaler: Daimler har sat sig det klare mål, at vi vil være førende på området for energieffektive køretøjer, både hvad angår personbiler og transportbiler. Derfor er det også kun naturligt, at vi engagerer os seriøst i den vigtigste miljøkonference på verdensplan.

Bilflåden indeholder Mercedes-Benz S 400 Hybrid, der er den første serieproducerede hybridbil med lithium-ion teknologi, og Mercedes-Benz E-Klasse BlueTec; en specielt ren dieselteknologi. Herudover vil to Mercedes-Benz B-Klasse og en Mercedes-Benz Citaro være til stede i København. Disse er alle drevet af brændselsceller. Sidst men ikke mindst vil Mercedes-Benz Sprinter være repræsenteret med naturgasdrift.

Daimlers strategi for vedvarende mobilitet

I Daimlers strategi om „Vejen til vedvarende mobilitet“ samles alle aktiviteter, der har til formål at spare på brændstofresurser og minimere emissioner. Dette omfatter optimering af køretøjer med de mest moderne forbrændingsmotorer, yderligere enerigieffektivisering ved hjælp af hybridmoduler samt emissionsfri kørsel via brændselscelle- og batteridrift.

For at møde morgendagens mangeartede krav til mobilitet tilbyder Daimler intelligente teknologier, der er modulbaserede, og således kan anvendes enkeltvis eller i kombination med hinanden og anpasses en type køretøj, specielle behov såvel som specifikke kundeønsker.

Herudover er Daimler engageret i arbejdet med at finde alternative brændstoffer som for eksempel SunDiesel, et 2. generations biobrændstof, der udvindes af ellers uanvendelige stoffer, og som således ikke er i konkurrence med næringsmiddel- eller foderstofproduktion. 

 

Kontaktpersoner:

Danmark:
Lars van het Erve
Tlf: 33 78 54 33
Fax: 33 78 55 15
Mobil: 60 23 90 21
E-mail: lars.erve@daimler.com

Internationalt: Matthias Brock, telefon: +49 711 17 91404